"Guddommelig uorden"
I Jesu forkyndelse optræder Gud med et vildt storsind mod både onde og gode, udtryk for en målrettet ustyrlighed: Målrettet til helbredelse af fællesskabet mellem Gud og os og mellem os indbyrdes, ustyrlig ved at gå på tværs af menneskelige ordensprincipper.
Efterhånden som kirken fik sig organiseret, var det en udfordring for den at leve med en sådan uorden, og der udformedes en såkaldt forsoningslære for at få styr på, hvad der krævedes for at opnå Guds velvilje. Jesu død blev skildret som ”betaling” for menneskenes synder, og på den måde blev Det Nye Testamentes budskab fordrejet.
Foredraget kommer også ind på forståelsen af Helligånden og af nadveren som udtryk for en ny pagt mellem Gud og menneskene.