”Det ufærdige menneske og Gud”
Paulus skriver, at man som kristent menneske har status som Guds arvinger. I vestkirkens tradition blev det ændret til, at vi er Guds skyldnere. Mennesket blev på den måde talt ned.
At vi uundgåeligt pådrager os skyld, er klart nok, men i stedet for at se mennesket som låst fast som synder, kan mennesket – i pagt med den tidlige kirkes mere visionære kristendom – ses som ufærdigt og sat på en vej mod fuldendelse i Guds rige – som allerede nu møder os i glimt.