”Guds skrøbelige arvinger”
Den bibelske fortælling om syndefaldet er blevet brugt til at tegne et dystert menneskebillede – skyld blev fortegn for mennesket, ikke skabelsen i Guds billede – og forholdet mellem Gud og mennesket blev præget af Guds formodede vrede. Med inspiration bl.a. fra oldkirken peger Johannes Værge på en anden tolkning, der giver plads til et mere positivt menneskebillede. Samtidig åbner det for den vision om menneskets fuldendelse, der prægede den tidlige kristendom: Faldet har beskadiget mennesket, vores skrøbelighed er åbenlys, men vi er samtidig Guds arvinger, som Paulus udtrykker det, og det, som lyser helbredende i Kristus, skal sætte os i bevægelse mod at modnes og blive sande mennesker. Sætte os på vej mod den forvandling, der fuldbyrdes i opstandelsen. Denne synsmåde kan også kaste nyt lys over forestillingen om gensynet i det evige liv.