”Kristus-begivenheden”
Et historisk dominerende træk i menneskehedens religiøsitet går ud på, at der skal ofres for at opnå guddommens gunst. Jesus gik en anden vej, væltede boderne med det, som skulle bruges til ofringerne, og citerede offer-kritiske profetord. Alligevel blev kristendommen domineret af en offertænkning, hvor Jesus’ død blev forstået som det offer til Gud, der skabte forsoning.
Johannes Værge ser på den samlede fortælling om Jesus af Nazareth, hans entré i verden, hans virke, hans død og det, der fulgte. Jesus ofrede sit liv for den sag, han var sat i verden for; hans død indgik i det samlede forløb, men ikke for at ændre noget hos Gud. Hvad Gud ville, kom til udtryk, da han lod sin vilje og nyskabende kraft inkarnere i Jesus, udtryk for, at Gud aktivt er gået ind i et nyt samkvem med menneskene. Gud afskrev det, der stod mellem ham og menneskene. Et beskadiget forhold skulle heles, en ny pagt oprettes. Det skete ikke på grund af nogen offerhandling, men ud af et overskud hos Gud.